Faktaboks

Hiroshige

Utagawa Hiroshige 歌川 広重, også kendt som Hiroshige Andō. Fødenavn: Tokutarō Andō

Født
1797, Det daværende Edo, nu Tokyo
Død
12. oktober 1858, Edo
Levetid - kommentar
Fødselsdatoen kendes ikke

Hiroshige Utagawa var en japansk kunstner inden for ukiyo-e (japanske træsnit), og han var aktiv i byen Edo (nuværende Tokyo) i den første halvdel af 1800-tallet.

Ukiyo-e blev i sin egen samtid ikke anset for at være fin kunst, men snarere set som et kunsthåndværk knyttet til kommerciel masseproduktion. Hiroshiges billeder blev imidlertid meget populære allerede i hans samtid, og han er i dag anerkendt som en unik kunstner, der har haft stor betydning for den status, som japanske farvetræsnit har fået i verdenskunsthistorien siden hen.

Fra brandmandskorps til kunstner

Hiroshige var født som Tokutarō Andō og arvede i en ung alder sin fars stilling som vagtpost i Edo brandmandskorps. Eftersom denne post ikke var specielt krævende hverken fysisk eller tidsmæssigt, kunne den unge Hiroshige hellige sig sin interesse for kunst, og han blev elev af træsnitkunstneren Toyohiro Utagawa i 1811. Det var her, han fik sit kunstnernavn Hiroshige Utagawa, der består af mesterens efternavn og hans eget kunstnernavn med en stavelse fra mesteren (”hiro”).

Hiroshige begyndte sin kunstneriske karriere med almindelige motiver fra træsnitgenren, så som kurtisaner fra forlystelseskvarterene eller billeder af heltemodige krigere. Det var omkring 1830, at Hiroshige begyndte på det, som han skulle blive kendt og elsket for: landskabstræsnit. Landskabstræsnit var på den tid en relativ ny genre, som bl.a. Hokusai Katsushika havde en stor andel i at udvikle. Da Toyohiro døde i 1828, kunne Hiroshige have overtaget hans værksted som Toyohiro II, men Hiroshige afviste, fordi han foretrak at arbejde videre med sine egne selvstændige landskabskompositioner.

Stedkendt i Edo

Kameido Tenmangu keidai yuki  fra serien Tōto meisho
To personer med stråhatte spadserer i den snedækkede have ved Tenmangu helligdommen. Der er små spæde ume-blomster på et par strittende grene i forgrunden. Ume (blommeblomst) er de første blomster, der kommer i det nye år.

Hiroshige overlod sin post som vagt i brandmandskorpset til sin egen søn, så hurtigt han kunne for at hellige sig sin kunst. Som medlem af brandmandskorpset kendte Hiroshige formodentlig storbyen Edo godt, og hans første landskabsserier Tōto meisho ('Berømte udsigter fra Den østlige hovedstad') var med motiver fra forskellige kendte steder i Edo.

Et eksempel er helligdommen Tenmangu i sne fra ca. 1833, hvor billede viser en dam flankeret af en port til højre og andre bygninger og fyrretræer med sne. Tre broer fører hen over et par små øer i den lyse blå dam, og et par besøgende pilgrimme med stråhat og paraply afsætter fodspor i sneen.

Rejse på Tōkaidō, Den østlige landevej

I 1832 var Hiroshige med i en officiel delegation, som skulle rejse fra Edo til kejserhovedstaden Kyoto, en rejse på omkring 700 km. Hiroshige var muligvis med på grund af sin egenskab som kunstner, hvor han skulle forevige forskellige ceremonier undervejs.

Rejsen foregik på den mest berømte og befærdede landeveje i Japan på den tid, Tōkaidō, eller Den østlige landevej. Landevejen var opdelt med 53 stationer eller kontrolposter, for det var ikke tilladt for hvem som helst at rejse, og man skulle vise sin rejsetilladelse undervejs. Ved hver kontrolpost opstod en hel lille landsby med kroer, restauranter og bordeller, hvor de rejsende kunne overnatte, skifte heste, og få både mad og underholdning, inden rejsen næste dag kunne fortsætte. Hiroshige selv elskede angiveligt at rejse, og han producerede en række skitser på turen mellem Edo og Kyoto.

Treoghalvtreds stationer på Tōkaidō

Goyu, Tabibito tomeru onna fra serien Tōkaidō gojūsan tsugi no uchi
Det er sidst på aftenen og der er brug for overnattende kunder på kroen. To kvinder med forklæder forsøger at få de rejsende ind i deres kro, mens to andre kvinder kigger på.

Da han kom hjem efter rejsen, gik han sammen med sin forlægger i gang med at producere en træsnitserie med billeder fra alle 53 stationer. Serien hedder Tōkaidō gojūsan tsugi no uchi ('Treoghalvtreds stationer på Tōkaidō').

Et eksempel fra denne serie er stationen Goyu, hvor man ser, hvordan to kvinder fra en af landevejskroerne på komisk vis trækker i tøjet på to rejsende for at lokke dem ind i deres kro for at overnatte. Her sidder allerede en anden rejsende og er ved at vaske sine fødder efter at have stillet sin vandrestok og taget sin stråsandaler af. Gaden med kroer og restauranter fortoner sig i baggrunden. Her indfanger Hiroshige både den livlige interaktion mellem rejsende og lokale beboere, og samtidig er der en stilfærdig aftenstemning i de grå nuancer og afdæmpede farver i resten af billedet.

Populære landskabsserier

Hiroshiges serie med Treoghalvtreds stationer på Tōkaidō-landevejen blev meget populær blandt træsnitpublikum i perioden, og han producerede flere andre serier med landskaber både fra Tōkaidō såvel som fra andre landeveje. Folk, der selv havde rejst turen, kunne bruge Hiroshiges billede som minde om deres rejse.

Træsnit som souvenirs

Træsnit med dets masseproducerede billeder var relativt billige at købe, og Hiroshiges serier kunne således fungere som postkort eller souvenirs. Også personer, der ikke havde et legalt ærinde at rejse i, ville købe billederne for deres æstetiske og eksotiske kvaliteter, hvor man kunne fantasere om at rejse og opleve både berømte steder og spændende mennesker undervejs.

Andre kendte serier af Hiroshige er Ōmi hakkei ('Otte udsigter fra Ōmi-provinsen') fra 1830'erne med forlæg i den kinesiske tradition for 'Otte udsigter fra Xiaoxiang'. Mellem 1835 og 1842 samarbejdede Hiroshige med træsnitkunstneren Eisen Keisai om at producere en anden berømt landskabsserie, Kisokaidō rokujūkyū tsugi no uchi ('Niogtres stationer på Kisokaidō landevejen').

Lodret format

I 1850'erne begyndte Hiroshige at anvende et lodret format til sine landskabsbilleder, hvor han kombinerede elementer fra klassiske kinesiske landskabstraditioner med vestlige billedkompositioner, bl.a. en fast horisontlinje eller centralperspektiv. Det kan ses i serien Rokujūyoshū meisho zue ('Berømte udsigter fra nogle og tres provinser') og Meisho Edo hyakkei ('Ethundrede berømte udsigter i Edo').

Hiroshiges arvtagere

Mindeportræt af Hiroshige
Et såkaldt shini-e, dødsbillede, et mindeportræt af en kendt og elsket person, her af Hiroshige, udført af en anden kendt kunstner i Utagawaskolen, Kunisada.
Af .
Licens: Public domain

Hiroshige trak sig tilbage ved at blive buddhistisk munk i 1856, men nåede dog at udføre de fleste billeder i Meisho Edo hyakkei, inden han i 1858 døde under en stor koleraepidemi i Edo (dødsårsagen kendes dog ikke).

Hiroshige II

Hiroshige producerede mange tusind træsnit i sin karriere, og der var flere træsnitkunstnere fra Utagawa-skolen, der efterlignede hans stil. Hiroshiges elev, Chinpei Suzuki (1826-1869), giftede sig med Hiroshiges datter Otatsu og fik kunstnernavnet Shigenobu. Han er også kendt som Hiroshige II. Kunisada Utagawa, en af de mest kendte træsnitkunstnere fra Hiroshiges generation, udførte et mindeportræt af Hiroshige efter hans død i 1858.

Hiroshiges sidste serie

I mange af Hiroshiges landskabsbilleder kan man genkende specifikke motiver eller elementer fra de pågældende områder. Hiroshiges serier bliver tilskrevet en høj grad af realisme, bl.a. fordi han havde rejst ruten mellem Edo og Kyoto selv.

I mange tilfælde er det dog især hans radikale kompositioner med overraskende synsvinkler eller unikke beskæringer, der har gjort Hiroshige til et af den japanske træsnitskunsts bedst kendte navne. I 1856-1857 udførte Hiroshige sin sidste serie, Meisho Edo hyakkei ('Ethundrede berømte udsigter i Edo'), hvor alle landskaberne er gengivet i et lodret format.

Ōhashi Atake no yūdachi fra serien Meisho Edo hyakkei
Et radikalt beskåret udsnit af en udsigt over en af Edos mange broer under en regnbyge. Trykkeren har ladet årene i træstokken være synlige oppe i den øverste del af den blågrå himmel, lige under de sorte skyer. Dette var tegn på høj kvalitet i trykkeprocessen.

En pludselig aftenbyge over Ōhashi og Atake

Et af de mest kendte billeder fra serien er billedet med titlen Ōhashi Atake no yūdachi ('En pludselig aftenbyge over Ōhashi og Atake'). Det er en scene på en af Edos utallige broer, hvor en flok mennesker bliver fanget af en pludselig regnbyge, og de søger ly under paraplyer og stråmåtter, mens de skynder sig videre over broen.

Hiroshige har delt billedfladen op i tre enkle områder, der som kiler skyder sig ind mellem hinanden. Øverst den mørke og blågrå himmel og silhuetter af huse og træer på den anden side af floden. I midten et lysere felt med turkisgrønt vand med en flåde af tømmerstokke, som en mand er ved at stage fremad i floden. Nederst er selve broen og dets karakteristiske stokværk, der støtter den buede bro og holder broen højt løftet for at beskytte den mod oversvømmelser. En masse lodrette og skrå streger illuderer regn og er med til at skabe en overordnet sammenhæng af billedets elementer og fastholde motivet til billedfladen.

Indflydelse fra Hiroshige i europæisk kunst

Brug in de regen – naar Hiroshige
Vincent van Gogh var en af de mest eksplicitte og dedikerede fans af japansk kunst i Europa i slutningen af 1800-tallet.

Mange af Hiroshiges landskabstræsnit blev samlerobjekter i Europa. En stor del af Hiroshiges træsnit cirkulerede som en del af japanisme, der betegner interessen for japansk kunst blandt europæiske kunstnere og samlere i slutningen af 1900-tallet. Det var især kunstnere inden for impressionisme og symbolisme, der var optaget af farveflader og konturlinjer fra japanske træsnit så som Hiroshiges landskaber og naturmotiver.

Vincent van Gogh

Et konkret eksempel er den hollandske maler Vincent van Gogh, som var meget optaget af japanske træsnit, og som havde romantiske forestillinger om, hvordan japanske kunstnere levede i kunstnerkollektiver og byttede billeder med hinanden. I flere tilfælde kopierede van Gogh Hiroshiges træsnit, eksempelvis i maleriet Brug in de regen, naar Hiroshige ('Bro i regn, efter Hiroshige'), fra 1887. Van Gogh har malet sin kopi med oliemaling og har tilføjet en grøn og rød ramme rundt om motivet, hvor han har flyttet de små kartoucher i Hiroshiges billede ud og supplerede med skriblerier, der skal illudere japanske tegn.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig