Hirakud Dam, dæmning over floden Mahanadi i den indiske delstat Orissa. Med sine 4800 m er Hirakud verdens længste jorddæmning. Den blev opført i 1957 for at kontrollere de tidligere ødelæggende oversvømmelser i flodens store delta. Den opdæmmede sø bag den 60 m høje dæmning driver et stort vandkraftværk og forsyner 750.000 ha frugtbar landbrugsjord med kunstvanding.