Hipparchos, ca. 190-ca. 125 f.Kr., græsk astronom, den mest betydningsfulde i den hellenistiske periode; anses for den videnskabelige astronomis grundlægger. Han blev født i Nikæa og tilbragte formentlig det meste af sit voksenliv på Rhodos.
Hipparchos' fundament var den babyloniske astronomi, og han var lige fremragende som observator og teoretiker. Desværre er de fleste af hans skrifter gået tabt, så hans indsats kendes især gennem Ptolemaios' Almagest, der i stor udstrækning bygger på Hipparchos' arbejder.
Hipparchos' væsentligste opdagelse var Jordens præcession, dvs. den langsomme, periodiske ændring af retningen af Jordens rotationsakse (da han mente, at Jorden står stille, fortolkede han det som himmelkuglens præcession).
Hipparchos' arbejde med Solens og Månens bevægelse førte til væsentlige fremskridt med hensyn til forudsigelsen af sol- og måneformørkelser. Ved omhyggelige observationer bestemte han det tropiske års længde med en afvigelse fra det nu kendte på kun ca. 6 minutter.
Hipparchos udmålte mere end 850 stjerner og samlede deres positioner i et stjernekatalog, hvor han indførte den stadig brugte inddeling af stjerner efter deres lysstyrke i seks størrelsesklasser.
Første størrelsesklasse bestod af de mest lysstærke stjerner, og sjette størrelsesklasse af de svageste, der netop kunne skimtes med det blotte øje.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.