Hinnøya er Norges største ø. Den er beliggende i Nordnorge mellem Lofoten og fastlandet vest for Narvik. Øen er på 2198 km2 og har 32.873 indbyggere (2021). Den er meget stærkt indskåret med voldsomme terrænforskelle og spidse tinder, skabt af istidens gletsjere, og med dybe, smalle fjorde og sunde.

Faktaboks

Også kendt som

samisk Iinnasuolu

Erhvervslivet er knyttet til havet, og næsten al bebyggelse ligger på den lange kyst. På øens østlige del ud mod Vågsfjorden ligger Harstad, der er det regionale servicecentrum. Hinnøya har broforbindelse til fastlandet og til naboøerne Langøya og Andøya.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig