Herslev Kirke (Roskilde)

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Herslev Kirke, hvor de ældste dele er bygget af frådsten. Kirkens grundplan har fulgt den traditionelle, romanske med skib og kor mod øst. Man har fundet rester efter kalkmalerier på de oprindelige mure, som er fra før hvælvene blev sat ind i 1300-tallet, og kirken havde flade lofter.

Fælles for senmiddelalderens om- og tilbygninger er, at de alle er udført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten, og alle bygget i løbet af 1400-tallet.

Tårnet har trappeformede gavle med kamtakker mod øst og vest med blændingsdekorationer i form af murede nicher – typiske træk ved den gotiske arkitektur. Der er glamhuller mod alle verdenshjørner, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Tårnrummet forbindes til skibet via en spidsbuet arkade, og er overhvælvet med krydshvælv.

Våbenhuset mod syd har ligeledes kamtakkede gavle med blændingsdekorationer. Indenfor står rummet med fladt loft og murede bænke i øst og delvist i syd.

De to kapeller på skibets nordside er opført i to byggeperioder, hvoraf det vestre kapel er ældst. Dette kapel har ind mod skibet en ret lav, rundbuet arkade og dækkes af et krydshvælv. Kapellet mod øst, som er lidt større end det ældre kapel, er sat i forbindelse med både det vestre kapel og skibet via arkader.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter med ornamentale kalkmalerier på loftsbuerne. Kirkens større inventarstykker, såsom kirkebænkene er primært holdt i røde og brunlige nuancer, som matcher prædikestolens og altertavlens renæssancebemalinger.

I skibets loftsbuer ses kalkmalerier fra forskellige perioder. De yngre, formentligt fra senmiddelalderen er malet ind i de ældre, og forestiller en samling profeter i halvfigur med indskriftsbånd fra Det Gamle Testamente. De ældre, romanske malerier er ornamentale med bl.a. slyngplantemotiver.

På triumfvæggen mellem kor og skib er dele af et romansk kalkmaleri bevaret, som blandt andet viser en mæanderbort og dele af en engel.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af gotlandsk kalksten. Den enkle, halvkugleformede kumme er glat på overfladen, og munder ud i en rund fod. Dåbsfadet er fra 1650, og er lavet af messing, og har formentlig hollandsk oprindelse, og forestiller et bibelmotiv af to spejdere som bærer en drueklase.

Det sengotiske korbuekrucifiks fra 1450-1500 der, som navnet antyder, oprindeligt har hængt i korbuen mellem kor og skib, hænger i dag i nordkapellet på et nyere korstræ. Bemalingen er grålig med et let forgyldt lændeklæde.

Alterbordet består af et renæssancepanelværk fra omkring år 1600. Forsiden har tre rundbuede portalfelter, og panelværket er holdt i en farveholdning af røde, gule og sorte nuancer fra 1936. Altertavlen er cirka samtidig og har ligeledes tre portalfelter med forgyldte bibelindskrifter. Topstykket har en tvillingarkade med trekantgavl øverst. Bemalingen er fornyet, men baserer sig på de oprindelige farver med brunlige og rødlige nuancer som hovedfarve med forgyldte detaljer.

Også kirkens prædikestol er fra denne tid. Den har fem fag med relieffer af evnagelisterne og deres tegn samt Kristus’ opstandelseshistorie. Lydhimlen over stolen er femsidet og med en hængebladkant med bl.a. initialer og årstal for prædikestolens udførsel.