Herpinggård, tidligere hovedgård i Trans sogn, 12 km SV for Lemvig. Nævnt første gang i 1408 under ejeren Palle Krabbe. Herpinggård var længe i slægten Krabbes eje; 1717-98 hørte den under hovedgården Rysensteen. Senest var den i en årrække ejet af slægten Kastberg (Hinrichsen). Den nuværende hovedbygning i én etage fra 1909 ligger overfor en trefløjet avlsgård fra 1926.

En tilmuret højtsiddende dør i Trans Kirkes nordmur har ført ind til et nu nedtaget pulpitur for herskabet på Herpinggård. Nord for Herpinggård ligger tre anselige gravhøje.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig