Hermann von Salza, 1179-1239, tysk højmester. Omkring 1209 blev Salza valgt til højmester for Den Tyske Orden og havde stor succes med at udbygge ordenens position i Palæstina og Baltikum. Han var nært knyttet til kejser Frederik 2., der benyttede ham som mægler i striden med paven. Også i forholdet til kong Valdemar 2. Sejr benyttede kejseren sig af Salzas diplomatiske evner.