Faktaboks

Hermann Pückler-Muskau

Hermann, Fürst von Pückler-Muskau

Født
30. oktober 1785
Død
4. februar 1871

Hermann Pückler-Muskau var en tysk adelsmand, landskabsgartner og rejsebogsforfatter. Pückler-Muskau blev født ind i den tyske højadel og blev uddannet som officer. Han huskes bedst for de storslåede parkanlæg som han forestod, først og fremmest omkring sine arvegodser Branitz og Muskau i Cottbus-området. Disse anlæg ligger siden 1945 dels på polsk territorium, dels i Sachsen. I 2004 indlemmedes de sammenhængende Fürst-Pückler-Park Bad Muskau og Park Muzakowsk, beliggende i Tyskland og Polen, i UNESCO's Verdensarvsliste. Pückler-Muskau fungerede også som rådgiver ved parkanlæggene i Ettersburg ved Weimar og Babelsberg ved Berlin, ligesom han bistod Napoleon 3. ved anlæggene af Bois de Boulogne. I 1834 redegjorde han for sine tanker om parkanlæg i Andeutungen über Landschaftsgärtnerei.

Pückler-Muskau var en begavet forfatter og i 1830-1831 udkom Briefe eines Verstorbenes, en art dagbog over hans talrige rejser og oplevelser i England, Wales og Irland samt Frankrig og Holland. Tyskland blev naturligvis også omtalt, ofte med meget nærgående personbeskrivelser. I Tutti-Frutti (1835) beskrev han blandt andet sin ballonfærd over Tyskland. Sidenhen søgte han nye udfordringer og besøgte Orienten og Afrika.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig