Hermann Krone

Faktaboks

Hermann Krone
født:
1827
død:
1916

Hermann Krone, 1827-1916, tysk fotograf, litograf og videnskabsmand. Hermann Krone, der regnes som en af 1800-tallets mest betydningsfulde tyske fotografer, blev uddannet som litograf hos sin far i Breslau.

Allerede fra 1843 foretog Hermann Krone de første eksperimenter med fotografi (kalotypi og daguerreotypi). 1849-50 studerede han på kunstakademiet i Dresden, og i 1853 påbegyndte han sine mange fotografiske rejser til Sachsisk Schweiz, hvor han skabte pionerarbejder inden for landskabsfotografiet.

Hermann Krone eksperimenterede med alle fotografiets muligheder, bl.a. videnskabeligt fotografi inden for astronomi og geologi samt reproduktionsfotografi.

I 1907 overdrog han sit omfattende fotografiske kildemateriale, Historisches Lehrmuseum für Photographie, til Technische Hochschule Dresden, i dag Krone-Sammlung, Institut für angewandte Photophysik der TU Dresden.

Eksempler på Hermann Krones arbejder findes på Det Kongelige Bibliotek i København.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig