Hermann Amandus Schwarz, 25.1.1843-30.11.1921, tysk matematiker. Efter studier i Berlin hos bl.a. K. Weierstrass blev han professor i Zürich 1869, i Göttingen 1875 og i Berlin 1892-1917. Han bidrog til teorien for minimalflader og til den matematiske analyse. Schwarz blev især kendt for sin alternerende metode til at løse Dirichlets problem (se Laplaces differentialligning).