Herman Saftleven

Faktaboks

Herman Saftleven
født:
1609
død:
1685

Herman Saftleven. Prospekt af Utrecht. Olie på træ. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Herman Saftleven, 1609-1685, hollandsk maler, tegner og grafiker. Herman Saftleven malede talrige genrescener fra bondelivet, beslægtet med broderen Cornelis Saftlevens (1607-81) bibelske og allegoriske scener.

Indtil 1645 malede Herman Saftleven endvidere romantiserende, italienskprægede landskaber, derefter flere fra Holland og Tyskland, fx Landskab med vinhøst ved Rhinen (1659, Statens Museum for Kunst). Han blev tillige kendt for sine landskabstegninger samt botaniske tegninger og akvareller. Fra 1627 udførte han grafiske blade efter sine tegninger.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig