Herman D. Koppel

Herman D. Koppel, Herman David Koppel, 1.10.1908-14.7.1998, dansk komponist og pianist, bror til Julius Koppel, far til pianisten Therese Koppel (1936-2015), Lone, Thomas og Anders Koppel.

Herman D. Koppels polsk-jødiske forældre kom til København kort før hans fødsel. Han fik klaverundervisning fra han var seks år og begyndte tidligt at komponere. 1926 blev han elev hos Rudolph Simonsen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han kom i kontakt med Carl Nielsen.

Koppel tog eksamen som pianist 1929 og debuterede året efter. 1940 blev han lærer ved Blindeinstituttet. 1943 måtte han med sin familie flygte til Sverige, hvor han virkede som pianist ved Örebro Symfoniorkester.

1949 blev Koppel lærer ved musikkonservatoriet i København, hvor han 1955-78 var professor i klaver. Som solist har han turneret i Skandinavien, Nordeuropa, Australien og Sovjetunionen. Hovedvægten i hans repertoire har ligget på musik fra 1900-t.; særlig er han anerkendt som en autoritativ fortolker af Carl Nielsens klavermusik. I 1970'erne spillede han også mere radikal musik af bl.a. Arnold Schönberg, Hans Werner Henze, Pierre Boulez og Luigi Nono.

Som komponist er Koppel nærmest autodidakt. Gennem venskaberne med Gunnar Heerup og Bernhard Christensen kom han i kontakt med 1930'ernes tanker om Neue Sachlichkeit, brugsmusik og jazz. Med Christensen skrev han de to jazzkantater for amatører Trymskvadet og Trompetkvadet samt musikken til Kjeld Abells skuespil Melodien der blev væk (1935, med Sangen om Larsen).

Koppel har sit udgangspunkt hos Carl Nielsen, men er påvirket af bl.a. Bela Bartók, Igor Stravinskij og Paul Hindemith. Før 2. Verdenskrig skrev han næsten udelukkende instrumentalmusik præget af livlige rytmer og en lys, musikantisk tone. Landflygtigheden i Sverige fordybede hans udtryk og gjorde hans stil bredere og mere patetisk. Det høres bl.a. i den 4. symfoni (1946) og i en række vokalværker til bibeltekster, fx Tre Davids-salmer (1949), flere sæt solosange fra 1950'erne, oratoriet Moses (1964), Requiem (1966) og Lovsange (1973).

Herman D. Koppel har skrevet syv symfonier, fire klaverkoncerter, hvoraf nr. 3 (1948) nok er hans mest opførte instrumentalværk, kammermusik og operaen Macbeth (1967-68). Desuden har han en omfattende produktion af scenemusik, fx Niels Ebbesen (1943) og Richard III (1951), og musik til spille- og dokumentarfilm, bl.a. Ditte Menneskebarn (1946).