Herman D. Koppel

Herman D. Koppels polsk-jødiske forældre kom til København kort før hans fødsel. Han fik klaverundervisning fra han var seks år og begyndte tidligt at komponere. 1926 blev han elev hos Rudolph Simonsen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han kom i kontakt med Carl Nielsen.

Koppel tog eksamen som pianist 1929 og debuterede året efter. I 1940 blev han lærer ved Blindeinstituttet. I 1943 måtte han med sin familie flygte til Sverige, hvor han virkede som pianist ved Örebro Symfoniorkester.

I 1949 blev Herman D. Koppel lærer ved musikkonservatoriet i København, hvor han i 1955-1978 var professor i klaver. Som solist turnerede han i Skandinavien, Nordeuropa, Australien og Sovjetunionen. Hovedvægten i hans repertoire lå på musik fra 1900-tallet, og særligt var han anerkendt som en autoritativ fortolker af Carl Nielsens klavermusik. I 1970'erne spillede han også mere radikal musik af bl.a. Arnold Schönberg, Hans Werner Henze, Pierre Boulez og Luigi Nono.

Som komponist var Koppel nærmest autodidakt. Gennem venskaberne med Gunnar Heerup og Bernhard Christensen kom han i kontakt med 1930'ernes tanker om Neue Sachlichkeit, brugsmusik og jazz. Med Christensen skrev han de to jazzkantater for amatører Trymskvadet og Trompetkvadet samt musikken til Kjeld Abells skuespil Melodien der blev væk (1935, med Sangen om Larsen).

Koppel havde sit udgangspunkt hos Carl Nielsen, men var påvirket af bl.a. Bela Bartók, Igor Stravinskij og Paul Hindemith. Før 2. Verdenskrig skrev han næsten udelukkende instrumentalmusik præget af livlige rytmer og en lys, musikantisk tone. Landflygtigheden i Sverige fordybede hans udtryk og gjorde hans stil bredere og mere følelsesfuld. Det høres bl.a. i den 4. symfoni (1946) og i en række vokalværker til bibeltekster, fx Tre Davids-salmer (1949), flere sæt solosange fra 1950'erne, oratoriet Moses (1964), Requiem (1966) og Lovsange (1973).

Herman D. Koppel skrev syv symfonier og fire klaverkoncerter, hvoraf nr. 3 (1948) nok er hans mest opførte instrumentalværk, kammermusik og operaen Macbeth (1967-1968). Desuden havde han en omfattende produktion af scenemusik, fx Niels Ebbesen (1943) og Richard III (1951), og musik til spille- og dokumentarfilm, bl.a. Ditte Menneskebarn (1946).

• Julius Koppel
• Lone Koppel
• Thomas Koppel
• Anders Koppel