Herculano Alexandre, 1810-1877, portugisisk forfatter. Han betragtes som romantikkens centrale skikkelse og en af Portugals betydeligste åndspersonligheder. Han indførte den kildekritiske metode i historieskrivningen, bl.a. gennem den monumentale História de Portugal (1846-53). Hans ungdoms alvorsfulde lyrik er samlet i Poesias (1850). Af sine historiske romaner foretrak Herculano selv O Bobo (1843, Narren).