Herakleopolis, (gr., af Herakles og polis 'by'), i oldtiden hovedstad i den 20. øvre-egyptiske nome ved oasen al-Fayyum ca. 15 km vest for Beni-Suef. Den vigtigste gud var den vædderhovedede Harsaphes (egyp. Herishef), som grækerne senere identificerede med Herakles. I 1. mellemtid (det 9.-10. dynasti) spillede Herakleopolis en betydelig rolle som residens for en vigtig herskerfamilie.