Henry van de Velde

Faktaboks

Henry van de Velde
født:
1863
død:
1957

Henry van de Velde, 1863-1957, belgisk arkitekt og formgiver; uddannet maler i Antwerpen og Paris. I 1889 blev Henry van de Velde medlem af kunstnersammenslutningen Les Vingts.

Inspireret af William Morris og Arts and Crafts-Movement begyndte han ca. 1890 at beskæftige sig med arkitektur og design. Hans værker præges af en abstrakt, dynamisk linjeføring, og han fremstod snart som en førende skikkelse inden for art nouveau.

Henry van de Velde var en alsidig kunstner og gjorde sig også bemærket med møbeldesign, tapetmønstre, plakater og inden for typografi.

Af bygninger kan nævnes hans egen villa (1895, Uccle), kunst- (1904-11) og kunsthåndværkerskolen (1905-06), begge i Weimar, Werkbundteatret (1914, Köln) samt det senere og mere modernistiske Kröller-Müller-museum (1937-38, Otterlo).

Læs mere om belgisk arkitektur.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig