Henry Steele Commager var en amerikansk historiker. Commager blev uddannet på Chicago University med et års studieophold i København og har især undervist på New York University og Columbia University. Hans omfattende forfatterskab, herunder hovedværket The American Mind (1950), er præget af en socialliberal synsvinkel af et vist skandinavisk tilsnit. Commager ser 1890'erne som det store skel i USA's historie, da progressive idéer om social retfærdighed var i stand til at modificere 1800-tallets liberalisme.
Henry Steele Commager
Faktaboks
Henry Steele Commager
- Født
- 25. oktober 1902
- Død
- 2. marts 1998
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.