Faktaboks

Henry Bessemer
Født
19. januar 1813
Død
15. marts 1898

Henry Bessemer, 19.1.1813-15.3.1898, engelsk opfinder og ingeniør. Henry Bessemer hjalp sin fader med at støbe typemetal og udviklede senere sine egne metoder til præcis afstøbning af skrøbelige emner som fx blomster. Han opfandt et stempel med udskiftelige datoer, der hurtigt vandt indpas i regeringskontorerne.

Henry Bessemer udviklede en simpel fremstillingsmetode for "guldpulver", og han byggede en fabrik i London, hvorfra et billigt, guldfarvet bronzepulver leveredes til hele Europa. Denne opfindelse gjorde ham økonomisk uafhængig. Han opfandt også en metode til prægning af jævntvævet fløjl, der fortrængte de tidligere reliefvævede fløjlskvaliteter. Hans mere end 100 andre patenter omhandler bl.a. forbedrede glasovne, pladeglasfremstilling og roterende projektiler. I dag huskes han især for sin epokegørende fremstiling af stål uden brændselstilførsel, se Bessemer-proces.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig