Henrik Plenge Jakobsen

Faktaboks

Henrik Plenge Jakobsen
Født
1967

Artikelstart

Henrik Plenge Jakobsen, f. 1967, dansk billedkunstner. Henrik Plenge Jacobsen uddannet på Kunstakademiet i København 1987-94 og på bl.a. kunstakademiet i Paris 1992-94.

Plenge Jakobsen forholder sig i sin egen kunstproduktion og i samarbejdet med kollegaen Jes Brinch stærkt kritisk over for kunstinstitutionerne og det kapitalistiske samfund generelt.

I sine yderst varierede installationer brænder eller destruerer han biler, busser, børnehaveinventar m.m. (se også Jes Brinch), eller han hylder den forkætrede rejsekonge Simon Spies som en oprørsk og samfundsrevsende outsider.

Plenge Jakobsens kunst tematiserer endvidere aids-problematikken ved at fremstille mennesket som livgiver og dødbringer gennem cirkulation af sæd og urin i lukkede systemer, fx installationen White Love (1995, ARKEN).

Henrik Plenge Jacobsen har deltaget i en lang række solo- og gruppeudstillinger samt performances i Danmark og i udlandet.

Hjemmeside: http://www.henrikplengejakobsen.net/...home/home.html

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig