Henrik Olrik

Faktaboks

Henrik Olrik
født:
1830
død:
1890

Henrik Olrik. Foto: Georg Hansen.

.

Henrik Olrik, 1830-1890, dansk maler og billedhugger, uddannet på Kunstakademiet 1844-51, hos H.V. Bissen og på Den Kongelige Porcelainsfabrik 1846-51.

Elevtiden hos Thomas Couture i Paris 1854-55 skabte baggrund for monumentale, figurrige kompositioner som Bjergprædikenen (1883) i Sankt Matthæus Kirke i København, mens hovedværket i den tidlige periode er Bruden smykkes af sin veninde (1859, Statens Museum for Kunst).

Henrik Olrik malede flere medlemmer af kongehuset og tegnede portrætter til Illustreret Tidende. Han var en ledende skikkelse inden for kunsthåndværk og -industri med formgivning af bl.a. service, bestik, opsatser, sabler og bogbind.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig