Faktaboks

Henrik Grosch

Christian Heinrich Grosch

Født
21. januar 1801, København
Død
4. marts 1865, Christiania (Oslo)
Børsen
Oslo Børs, 1826-28.
Af .
Licens: CC BY 2.0

Henrik Grosch var en norsk arkitekt, der var født i Danmark. Han var elev af sin far, Heinrich Grosch, og 1820-25 af bl.a. C.F. HansenKunstakademiet i København.

Grosch virkede fra 1825 som førende arkitekt i Christiania og fik som medlem af Den Kgl. Tegneskoles styrelse og inspektør for statens bygninger adskillige offentlige opgaver. Børsen (1826-28) og Norges Bank (1826-30, fra 1907 Rigsarkiv), landsteder m.m. er stærkt præget af C.F. Hansens nyklassicisme, mens hovedværket, Oslo universitet (1838-54), er påvirket af K.F. Schinkel, som Grosch besøgte i Berlin 1838. De senere arbejder er i europæisk historicisme som Basarhallerne (1840-59) og Brandvagten (1854-56) i nyromantik og talrige trækirker i nygotik og "schweizerstil" med træk fra norske stavkirker.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig