Faktaboks

Henrik Christopher Glahn
Født
16. december 1738
Død
21. juli 1804

Henrik Christopher Glahn var en dansk præst. Glahn blev i 1763 missionær i Holsteinsborg i Grønland og lærte sig hurtigt sprog og levevis. Til forskel fra andre missionærer var han fordomsfri over for grønlandske skikke og forsvarede deres berettigelse tillige med fx blandede ægteskaber.

Efter sin hjemrejse i 1769 skrev Glahn et modskrift til den tyske missionær David Cranz' (1723-77) Historie von Grönland fra 1765. Disse "Anmærkninger", der blev trykt i 1771, er en vigtig kilde for eskimologien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig