Faktaboks

Henrik 2. Løve

Heinrich Löwe

Født
1266
Død
21. januar 1329

Henrik 2. Løve var en tysk fyrste af Mecklenburg.

Han førte en ekspansiv politik i Pommern og Brandenburg og blev en af Erik 6. Menveds vigtigste forbundsfæller i Nordtyskland. Hans forhold til Eriks bror og efterfølger, Christoffer 2., var til at begynde med fjendtligt. Fra 1322 var der åbne krigshandlinger i Nordtyskland mellem de to. En alliance mellem Christoffer og Henriks hovedmodstander, markgreven af Brandenburg, nødsagede ham til at søge en politisk ordning med den danske konge, og da en dansk-holstensk stormandskoalition i 1326 fordrev Christoffer fra Danmark, gik Henrik mod betaling i forbund med ham.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig