Henri Léon Lebesgue, 28.6.1875-26.7.1941, fransk matematiker; grundlægger af den moderne integralteori med indførelse af det integralbegreb, der i dag hedder Lebesgue-integralet. Lebesgue kom fra små kår, og moderen blev tidligt enke med tre små børn. Han blev uddannet ved École normale supérieure og var efterfølgende gymnasielærer i Nancy indtil disputatsen fra 1902: Intégrale, longueur, aire. Efter universitetsansættelser i Rennes, Poitiers og Paris udnævntes han i 1921 til professor ved Collège de France. I 1922 blev han indvalgt i Académie des sciences. Byggende på Borels idéer om tællelig additivitet af mål indførte Lebesgue målelige funktioner og deres integral og fandt derved fundamentale funktionsklasser, som gjorde det muligt at give langt mere tilfredsstillende fremstillinger end tidligere af fx differential- og integralregningens hovedsætning og teorien for Fourierrækker. Han viste bl.a., at Fourierrækken for en periodisk integrabel funktion er summabel i næsten alle punkter med sum lig den givne funktion. Store dele af den moderne matematiske analyse bygger på Lebesgues idéer.