Henri Guisan, 21.10.1874-7.4.1960, schweizisk general. Henri Guisan var 1939-45 øverstbefalende for det schweiziske militær. Hans udnævnelse i 1939 var for mange en overraskelse, idet han var medlem af Schweizerrischer Vaterländischer Verband, en pronazistisk organisation. Indledningsvis blev han dog først og fremmest kritiseret for at være pro-fransk. Han planlagde et forsvar baseret på guerillakamp fra bjergene i tilfælde af invasion.