Henri Giffard

Henri Giffard var en fransk ingeniør, opfinder og luftpioner. Han opfandt bl.a. en damp injektor, byggede verdens første styrbare luftskib og foretog verdens første motoriserede flyvning.

Giffard interesserede sig for lokomotiver og dampmaskiner og allerede fra sine unge dage arbejdede han med at udvikle og patentere ting til industrien.

I 1852 byggede han et luftskib, bestående af en cigarformet brintfyldt ballon, hvorunder det var ophængt en gondol til motor og passagerer. Ballondelen af luftskibet var 44 meter langt og havde en diameter på 12 meter i diameter. Det var udstyret med en let 3 hk dampmaskine, der drev en tre-bladet propel, og som gav luftskibet en tophastighed på 9 km/h. Med luftskibet fortog han den 24. september 1852 verdens første flyvning med et styrbart motoriseret luftskib. Turen var på 27 km, og den gik fra Paris til Élancour ved Trappes, sydvest for Paris. Under flyvningen dokumenteredes at luftskibet var styrbart. Det kunne afvige fra vindretningen og lave cirkler, men motoren var ikke kraftig nok til, at det kunne flyve mod vinden.

I 1858 opfandt Giffard en injektor – dampstrålepumpe – der var epokegørende, og som gjorde ham endnu mere kendt og indbragte betydelige indtægter.

Giffard udviklede også standballoner. Den største blev anvendt under verdensudstillingen i Paris i 1878; den havde et volumen på 25.000 m³ og kunne løfte 40 personer op i 500 m højde.

Efter at være blevet blind begik han selvmord i 1882. Han efterlod sig en stor formue, som han testamenterede til pensioner til venner og ansatte, til de fattige i Paris, Videnskabernes Akademi og flere selskaber, der arbejdede for videnskabelige formål.