Henri Gaudier-Brzeska

Faktaboks

Henri Gaudier-Brzeska
født:
1891
død:
1915

Henri Gaudier-Brzeska, 1891-1915, fransk billedhugger og tegner. Bosat i London fra 1911 blev Henri Gaudier-Brzeska knyttet til avantgardebevægelsen vorticismen.

Før sin tidlige død under 1. Verdenskrig nåede han at blive en central figur inden for udviklingen af moderne abstrakt skulptur. Han begyndte at modellere i en Rodin-påvirket stil, men udviklede hurtigt et forenklet formsprog, inspireret af bl.a. afrikansk kunst.

Læs mere om fransk kunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig