Henri Fantin-Latour

Faktaboks

Henri Fantin-Latour
født:
1836
død:
1904

Henri Fantin-Latour, 1836-1904, fransk maler og grafiker. Henri Fantin-Latour gjorde sig især bemærket med sine portrætter, fx gruppeportrættet Et atelier i Batignolles (1870, Musée d'Orsay), der viser bl.a. Pierre-Auguste Renoir, Claude Monet og Frédéric Bazille omkring Édouard Manet i dennes atelier.

Henri Fantin-Latour var tilknyttet gruppen af impressionistiske malere, men hans egen stil var mere tør og realistisk. Fantin-Latour malede også blomsterbilleder og stilleben, og mange af hans værker, heriblandt en lang række litografier, bærer præg af hans store interesse for musik, bl.a. Hector Berlioz, Robert Schumann og Richard Wagner.

Læs mere om fransk kunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig