Henri Berr, 31.1.1863-19.11.1954, fransk historiker og filosof. Berr var af uddannelse filosof og kritiserede samtidens kilde- og begivenhedsorienterede historieforskning. I stedet satte han som mål at udvikle en social- og kulturhistorie, der var både komparativ og synteseorienteret. Til det formål grundlagde Berr i år 1900 tidsskriftet Revue de synthèse historique, som blev en forløber for Annalesskolen i fransk historieskrivning.