Henri Alain-Fournier, 1886-1914, pseudonym for den franske forfatter Henri Alban Fournier. Han fik som krigsoffer og forfatter til sin generations mest udbredte roman mytisk status for fransk ungdom i 1920'erne. Romanen Le grand Meaulnes (1913, da. Min store Ven, 1942) gengiver følsomt drømmen om absolut kærlighed, om det uopnåelige. Bogen har med sin halvt allegoriske, halvt realistiske form rørt et stort publikum.