Henri-Frédéric Amiel, 1821-1881, schweizisk, fransksproget forfatter. Efter studieår i Tyskland blev han i 1849 professor i æstetik og filosofi i sin hjemby Genève, hvor han blev bindeled mellem tysk romantik og fransk åndsliv. Den sky ungkarl levede et roligt liv, der var præget af senromantikerens eksistentielle angst. Amiel begyndte allerede i 1839 at nedfælde sine selvransagelser i en dagbog, der ved hans død omfattede 17 000 pertentlige kvartsider, udgivet posthumt under titlen Fragments d'un journal intime. Heri foregreb han dybdepsykologiens analyser af jegets flydende natur, og genren "journal intime" fik en vigtig plads i fransk litteratur.