Faktaboks

Henning Spang-Hanssen
Født
22. januar 1920, København
Død
23. oktober 2002
Henning Spang-Hanssen

Henning Spang-Hanssen. Foto fra 1995.

Henning Spang-Hanssen
Af /Scanpix Str/Ritzau Scanpix.

Henning Spang-Hanssen var en dansk ingeniør, lingvist og informationsforsker.

Spang-Hansen blev uddannet civilingeniør i 1943 og blev i 1960 dr.phil. med afhandlingen Sandsynlighed og Strukturel klassificering i sprogbeskrivelse. I årene 1943-1965 var han ansat i forskellige industrivirksomheder.

I perioden 1965–1969 var han forskningsbibliotekar ved Danmarks Teknologiske Bibliotek, og fra 1969 til 1990 var han professor i anvendt og matematisk lingvistik ved Københavns Universitet. I denne stilling begyndte han en ny studieretning vedrørende "sproglige aspekter af information og dokumentation".

I 2000 blev han æresdoktor på Handelshøjskolen i København. Han har været medlem af nationalt råd for humanistisk forskning, af DANDOK og NORDINFO samt af nationale og internationale kommissioner relateret til problemer med sprog og terminologi.

I 1999 og 2000 var Spang-Hansen medlem af evalueringsudvalg for kandidater til professorater i biblioteks- og Informationsvidenskab i både Norge og Danmark.

Spang-Hanssen var præget af glossematikken i sine tidlige sprogteoretiske arbejder som Recent Theories on the Nature of the Language Sign (1954) og Probability and Structural Classification in Language Description (1959).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig