Henneke Limbek, d. 1404, adelsmand; søn af drosten Claus Limbek, far til lensmanden Claus Limbek. Limbek omtales første gang som holstensk allieret i kamp mod danskerne. I 1372 belejrede Valdemar 4. Atterdag hans borg Tørning, men året efter sluttede Limbek fred med kongen. I tiden derefter udnyttede han talentfuldt mulighederne i grænselandet og fik len af både holstenske grever og Margrete 1. I 1404 faldt han i kamp i Ditmarsken.