Hempel A/S, dansk farvevirksomhed, stiftet i 1915 af J.C. Hempel (1894-1986) som J.C. Hempels Skibsfarve-Fabrik; aktieselskab fra 1943. Virksomheden er en af verdens største i sin branche; det skønnes, at hvert fjerde skib på verdenshavene er malet med Hempels skibsfarver. Ud over skibsfarver producerer virksomheden industri-, bygnings- og dekorationsmaling samt containermaling. I 1990'erne ekspanderes stærkt i Kina med flere joint venture-fabrikker. I 1948 overlod stifteren virksomhederne til J.C. Hempels Legatfond.

Hempel havde i 2013 med 24 fabrikker en omsætning på 1240 mio. euro og ca. 5200 ansatte.

Hempels hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig