Helvetinjärvi, sø og nationalpark ca. 60 km nord for Tampere i Finland. Parken er et flot vandreområde med afmærkede stier og sovesteder. Hovedattraktionen er en snæver, dyb kløft, som kaldes "Helvedet". Kløften blev sandsynligvis dannet, da isen bevægede sig hen over området for 10.000 år siden og fjernede store mængder opsprækket klippegrund.