Helsingør Dagblad

.

Helsingør Dagblad, dansk avis, udgivet siden 1867. Kort efter 1900 var Helsingør Dagblad det førende lokale blad; den sidste konkurrent gav op i 1962. Bladet har konstant haft solidt fodfæste i byen, mens oplandet er meget begrænset og domineres af Hillerød-aviser, ligesom de københavnske aviser presser på i området.

Oplagstal
1870 300
1890 1100
1910 1500
1933 3100
1953 4100
1973 6100
1993 7000
2006 6200
2013 5568

Helsingør Dagblad var radikalt 1905-79, men siden har det været politisk uafhængigt. Efter en krise i 1970'erne fik avisen tilført ny kapital og har siden befæstet sin position i kraft af en grundig lokalreportage, suppleret med et uddrag af ind- og udlandsstof.

Avisens hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig