Helsingør

Helsingør. Kronborg Slot fotograferet fra luften.

.

Philip de Lange. Stephen Hansens Palæ i Helsingør, som Lange mod slutningen af sin karriere tegnede i en klassicerende rokokostil.

.

Helsingør. Kronborg Slot i Helsingør er omgivet af bastioner og af søbatterier langs stranden. Nærmest ligger østfløjen med karnaptårnet Kakkelborg og den rigt udsmykkede kirkegavl tv. og Dronningetårnet th. ud for Flagbastionen. I slottets to modsatte hjørner ses det firkantede, flade Store Tårn (tv.) og Kongetårnet (th.), mens Trompetertårnet med sit høje svungne spir rejser sig i slotsgården. Umiddelbart bag vestfløjen ses Kronværksporten med de tre buer.

.

Marienlyst Slot.

.

Helsingør 1426-1926, 500 års købstadsjubilæum. Erik af Pommerns monogram E ses på muren. Kgl. porcelænsplatte.

Helsingør. Helsingør Havn med Kronborg Slot i baggrunden.

.

Helsingør. Sct. Olai Gade.

.

Helsingør. Søfartsmuseet i den gamle tørdok.

.

Helsingør. Kulturværftet.

.

Helsingør, by ved Øresund i Nordsjælland; 47.123 indb. (2017).

Faktaboks

etymologi:
Navnet Helsingør nævnes 1231 som Hælsingør, af helsing 'person, som bor ved halsen', dvs. ved det smalle sted, og ør 'gruset strandbred'.

Bebyggelsens tyngdepunkt er den gamle købstad med sin kerne af senmiddelalderlig by med rektangulært gadenet. Den fungerer som bymidte og har en livlig detailhandel, herunder grænsehandel fra Sverige. I den nordlige del af byen findes flere kirker og kirkelige institutioner. Udsigten mod nord domineres af det nu lukkede Helsingør Skibsværft (1882-1983) og slottet Kronborg på selve nordøstpynten.

Mod sydøst danner banegården og opmarcharealerne til færgetrafikken en effektiv barriere for byen mod Øresund. Vest for bykernen findes et industriområde.

Boligbebyggelsen har bredt sig op over litorinaskrænten, hvor velhavende villakvarterer er opstået langs med kysten nord og især syd for byen. Etagebebyggelse er placeret inde i landet. Helsingør er i mange henseender en forstad til København, men den har dog bevaret træk fra sin blomstringstid og karakter af international handelsby.

I Stengade og Strandgade findes mange velbevarede gamle bygninger og gårdinteriører, og her ligger også byens rådhus, opført 1854-55 som en middelalderbygning.

Karmeliterklostret, stiftet 1430 og opført ca. 1450-1500, er et af Nordens bedst bevarede klostre; det blev gennemgribende restaureret 1900-07 af H.B. Storck. Det firefløjede gotiske anlæg, hvor Sankt Mariæ Kirke udgør sydfløjen, åbner sig med buegange mod fratergården; flere af rummene er udsmykket med kalkmalerier. Efter Reformationen blev klostret bl.a. brugt som hospital, og det benyttes i dag af Helsingør Stiftsøvrighed. I tilknytning til klostret ligger Karmeliterhuset (1516-90), først hospital, så fattighus, bibliotek og nu bymuseum. Nær ved ligger byens domkirke, Sankt Olai Kirke.

Stationspladsen (nyanlagt 1992-93) domineres af den imposante banegårdsbygning, opført 1891 i nederlandsk renæssancestil af Heinrich Wenck og bysbarnet N.P.C. Holsøe, den tidligere Toldkammerbygning (1891, J.D. Herholdt), der nu er kulturhus, samt Færgeterminalen (1991). På de tidligere skibsværftsarealer, der støder op til Kronborg, er flere af de gamle værftsbygninger om- og udbygget til kulturcentret Kulturværftet (ved AART Architects), der åbnede 10.10.2010; en tidligere tørdok danner kernen i det underjordiske M/S Museet for Søfart, der i 2013 blev indrettet med bl.a. samlingerne fra Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg.

På vej mod Hellebæk ligger Lappen med den lange række af fredede fisker- og færgemandshuse, heroverfor det tidligere kongelige lysthus Marienlyst Slot (1587, udvidet 1759-63); længere ude idrætsanlæg og golfbane.

Danmarks Tekniske Museum ligger i det gamle industrikvarter syd for byen; Den Internationale Højskole (stiftet 1919) har hjemme i Villa Sophienlyst (udbygget 1965-67 af Steen Eiler Rasmussen), LO-skolen opførtes 1967-69 (senere udvidet, fredet i 2011) af Ebbe og Karen Clemmensen og Jarl Heger; den rummer en lang række nyere danske kunstværker. I nabolaget ligger Jørn Utzons eget hus (1952) samt hans epokegørende boligbyggeri Kingohusene (1958-60).

Blandt Helsingørs mange monumenter og skulpturer er Rudolph Tegners Danserindebrønden (1913) og Herakles og Hydraen (1932), der tidligere stod på havnepladsen, men nu er flyttet til Nordre Mole i Statshavnen. Ved Marienlyst Hotel stod 1907-2013 en bronzeudgave af H.P. Pedersen-Dans Holger Danske (1907); gipsmodellen i Kronborgs kasematter blev i 1985 erstattet af en udgave i kunststen. På Akseltorv står Einar Utzon-Franks monument Erik af Pommern (1926), Michael Elmgreen og Ingar Dragsets Han blev opstillet ved Kulturværftet i 2012.

Historie

Helsingør nævnes første gang som købstad 1231 i Kong Valdemars Jordebog. Den oprindelig lille fisker- og færgeby lå formentlig i nærheden af det voldsted, som senere tider har benævnt Flynderborg.

Den 2.6.1426 fik Helsingør nye vægtige købstadsprivilegier, og Erik 7. af Pommern bød samtidig borgerne, at de "skulle flytte at bo og der en ny købstad bygge". Omkring Sankt Olai Kirke voksede det nye Helsingør frem, kendetegnet ved en regelmæssig og anlagt byplan, der bl.a. omfattede tre klostre ... Læs videre om Helsingørs historie.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig