Helmut Hasse, 25.8.1898-26.12.1979, tysk matematiker, professor ved Halle og andre tyske universiteter. Hasse har på afgørende vis præget den moderne talteori; han gennemførte den første systematiske p-adiske opbygning af den algebraiske talteori og påviste det såkaldte lokal-global-princip, først i 1922 for kvadratiske former, siden for andre algebraiske strukturer. I 1934 viste han Riemanns formodning for elliptiske funktionslegemer over endelige legemer. Beviset for Fermats store sætning kan betragtes som en udløber af den udvikling, der herved begyndte.