Helmandprovinsen er en provins i Afghanistan på 58.584 km2; med 924.700 indbyggere (2015). Provinsen ligger i det sydlige Afghanistan. Hovedstaden er Lashkar Gar med 44.600 indbyggere (2015). Provinsen, som overvejende er befolket af pashtuner, er Afghanistans vigtigste opiumproducerende område med 42 procent af verdensproduktionen (2007).

Den islamistiske milits Taleban er stærkt repræsenteret i Helmand; 2006-13 har afghanske regeringstropper og NATO-styrker, især britiske, men også bl.a. danske, været involveret i hårde kampe mod Taleban.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig