Helle-Vibeke Erichsen

Faktaboks

Helle-Vibeke Erichsen
født:
12. januar 1940
død:
5. marts 2016

Helle-Vibeke Erichsen, 12.1.1940-5.3.2016, dansk grafiker og maler; uddannet på Kunstakademiet i København 1959-66 hos Søren Hjorth Nielsen og Holger J. Jensen.

Helle-Vibeke Erichsen blev kendt for sine ætsninger og træsnit af karikerede mennesketyper, ofte med en socialrealistisk drejning. Motiverne, der bygger på personlige iagttagelser, har form af øjebliksbilleder af hverdagens små begivenheder; fra 1984 skildrede hun dem fortrinsvis i malerier.

Helle-Vibeke Erichsen udstillede fra 1976 med bl.a. kunstnersammenslutningerne Kammeraterne og Den Blå Citron, fra 2003 som medlem af Corner.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig