Helios, koncertouverture af Carl Nielsen, skrevet under et ophold i Athen i foråret 1903 og uropført i København samme år. Helios er det græske navn for Solen.

I klassisk sonateform omgivet af en langsom indledning og slutning skildrer værket Solens gang over himlen under mottoet: "Stilhed og mørke — så stiger sol under frydefuld lovsang — vandrer sin gyldne vej — sænker sig stille i hav."

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig