Faktaboks

Helene Deutsch
Født
1884
Død
1982

Helene Deutsch, 1884-1982, amerikansk psykoanalytiker, født i Polen. 1913 blev hun læge fra universitetet i Wien; 1918-19 gik hun i psykoanalyse hos Freud.

Helene Deutsch praktiserede i mere end halvdelen af sit liv i USA, hvortil hun som mange andre af sine kolleger var flygtet. Hun var præsident for Boston Psykoanalytiske Selskab 1939-41 og deltog aktivt i udviklingen af psykoanalytisk teori, specielt hvad angår pigers psykoseksuelle udvikling.

Til hendes væsentlige værker hører Absence of Grief (1937) og den banebrydende Psychology of Women (1944-45); om sit eget liv har hun skrevet i Confrontations with Myself (1973). Hendes mand, Felix Deutsch (1884-1964), var aktiv i uddannelsen af en hel generation af amerikanske psykoanalytikere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig