Hekataios

Hekataios, Hekataios fra Milet, græsk forfatter, aktiv ca. 500 f.Kr. Hekataios er en af de ældste oldgræske prosaforfattere; han er tillige kendt for sin modstand mod det joniske oprør mod perserne i 499 f.Kr.

Hekataios' to hovedværker er Periodos Ges (En rejse rundt på Jorden), som var et verdenskort, der blev ledsaget af en opregning og kort beskrivelse af mange hundrede lokaliteter i hele den da kendte verden, og Genealogiai, dvs. stamtavler over forfædre og efterkommere af heroerne fra de mytiske felttog mod Troja og Theben, som hellenerne selv anså for historiske begivenheder. Begge værker er gået tabt og kendes kun fra korte citater i den bevarede litteratur fra oldtid og middelalder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig