Faktaboks

Sogn
Hejnsvig Sogn
Provsti
Grene Provsti
Stift
Ribe Stift
Kommune
Billund Kommune

Hejnsvig Kirke er i sin grundform en lille romansk landsbykirke, som i 1918-1919 undergik en større forvandling, således at den gamle kirkes bygningsdele i dag indgår som en del af en større kirke.

Kirken ligger i byen Hejnsvig, ca. 8 km sydvest for Billund, og har mange arkitektoniske paralleller til den nærliggende Grindsted Kirke, som undergik en lignende ombygning.

Kirkebygning

Kirken har bestået af et lille romansk kor og skib. Som kirken står i dag, er den i store træk et resultat af den store ombygning og udvidelse i 1918-1919 af arkitekt Harald Lønborg-Jensen (1871-1948). I den ’nye’ kirke indgår den romanske kirke i østenden, hvor det oprindelige kor nu tjener som sakristi, mens det gamle skib er indrettet til kor.

I dag er det meste af kirken hvidkalket udvendigt med undtagelse af det romanske bygningsafsnit, som står i blank mur og med blytag, mens resten af kirkens tage er belagt med tegl.

Den romanske kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Hejnsvig Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre. Kirkens grundplan har været den traditionelle, romanske med skib og et lidt smallere kor mod øst. Af denne kirke er kun koret og den østre halvdel af skibet.

Ombygningen

Det tilbyggede afsnit er et stort, rummeligt og hvælvet skib med tårn mod vest og et våbenhus i nord. Gulvet i det nuværende kor, det gamle romanske skib, er hævet 60 cm over skibets gulvniveau.

Udvendig har den nyere del en gennemført fagdeling markeret ved lave, teglhængte støttepiller langs murene. I hvert af fagene på kirkens langsider sidder spidsbuede tvillingevinduer. Tårnet afsluttes af et pyramidespir med en vindfløj med årstallet ’1918’. Øverst har tårnet otte fladbuede glamhuller, hvorfra klokkens klang kan undslippe.

Inventar i Hejnsvig Kirke

Selvom en del af kirkerummets større inventarstykker, såsom alterskranke, kirkebænke og pulpitur, er et udtryk for den store ombygning i 1918-1919, er en del af kirkens inventargenstande af ældre dato alligevel bevaret.

Middelalderligt inventar

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Kummen har glatte, øverst næsten lodrette sider. Ved kirkens ombygning tilføjedes en fod med malteserkors og symboler for alfa og omega.

Et vievandskar, nu indmuret i våbenhuset, består af en kvadersten udhugget med en trugformet fordybning. En overgang har den været indmuret i korets nordvæg og i brug som døbefont.

Inventar fra renæssancen

Prædikestolen er fra 1592 og består af en kurv med fem fag, som adskilles af halvsøjler og prydbælter med hjerteformede blade. Felterne udfyldes af arkader med lodrette pilastre og bueslag med båndslyng – enkelte har cirkelmedaljoner med evangelistsymboler.

Altertavlen er fra omkring år 1600, men ombygget og forhøjet sammen med kirken. Tavlen har et storstykke med fire søjler med maleri fra 1740, og er en fremstilling af nadveren.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig