Heiseiperioden er kejser Akihitos regeringsperiode, der indledtes i 1989 og sluttede i 2019, da Akihito abdicerede.

Faktaboks

Etymologi

Første led af japansk hei 'fred, stabilitet' og sei 'blive, være'

I sit valg af periodenavn gav kejseren udtryk for et ønske om en fredelig og stabil udvikling, men periodens første år var præget af sammenbruddet af 1980'ernes spekulationsprægede økonomi ledsaget af økonomisk stagnation og politisk opbrud. I 1993 blev Japans liberal-demokratiske partis (LDPs) monopol på regeringsmagten siden 1955 brudt og erstattet af vekslende koalitioner med blandt andet socialdemokratisk deltagelse. Endvidere har den kolde krigs ophør stillet Japan over for nye udenrigspolitiske udfordringer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig