Faktaboks

Heinrich von Brühl
Født
1700
Død
1763

Heinrich von Brühl, 1700-1763, saksisk statsmand, førsteminister fra 1746. Heinrich von Brühl begyndte sin karriere i 1720 som page ved kurfyrst Frederik August 1.s (konge af Polen som August 2. Mocny) hof og tjente sig op til at blive leder af finansvæsenet og bjergværkerne.

I 1733 arrangerede han August 3.s valg til Polens konge, satte herefter sig selv på alle vigtige statsembeder, skaffede sig kolossale indtægter på statskassens bekostning og efterlod sig en enorm gæld.

Heinrich von Brühl opførte flere pragtbyggerier i Dresden og opbyggede store maleri-, kunst- og bogsamlinger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig