Faktaboks

Heinrich Tessenow
Født
7. april 1876, Rostock, Tyskland
Død
1. november 1950, Berlin, Tyskland
Heinrich Tessenow
Portræt af Heinrich Tessenow fra 1930.
Heinrich Tessenow
Af /Ullstein-Ullsteinbild/Ritzau Scanpix.

Heinrich Tessenow var en tysk arkitekt, der var en af de vigtigste repræsentanter for tysk reformarkitektur. Fra 1907 fik Tessenow stor betydning for sammenslutningen Deutscher Werkbunds arbejde for forbedring af arkitektur og industriel design.

Heinrich Tessenows uddannelse og virke

Fra 1899 til 1901 studerede Heinrich Tessenow arkitektur på Technische Hochschule i München. Efter forskellige ansættelse i blandt andet Trier og Dresden samarbejdede han fra 1910 til 1913 med Deutsche Werkstätten i havebybebyggelsen Hellerau ved Dresden i forbindelse med opførelse af Festspielhaus og beboelseshuse samt med møbeludkast.

I årene fra 1913 frem til 1941 beklædte Tessenow forskellige professorater; fra 1913 til 1919 ved Kunstgewerbeschule i Wien; fra 1920 til 1926 ved Akademie der Künste i Dresden og endelig fra 1926 til 1941 ved Technischen Hochschule i Berlin-Charlottenburg; et hverv han genoptog efter 2. Verdenskrig fra 1946 til sin død i 1950.

Tessenow. To enfamiliehuse i Hellerau

To forbundne enfamiliehuse på Heideweg 24-26 i Dresden-Hellerau. Bygningerne blev opført i 1910. Foto fra 2013.

Heinrich Tessenows bygningsværker

Heinrich Tessenows Festspielhaus i Dresden-Hellerau ligger i Helleraus nordvestlige hjørne. Bygningen er karakteristisk ved sin afdæmpede og samtidig patetiske neoklassicistiske facade, der vækker erindringer om en græsk tempelfront. Foto fra 2003.

.
Licens: Brukerspesifisert

Heinrich Tessenows bygningsværker er vigtige eksempler på tysk reformarkitektur. Først og fremmest kan nævnes Festspielhaus i Hellerau, opført fra 1910 til 1911 og Heinrich-Schütz-Schule i Kassel bygget fra 1927 til 1930.

Heinrich Tessenow var også forfatter af værker om by- og boligbyggeri, fx Der Wohnhausbau (1909) og Hausbau und dergleichen (1916).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig