Heinrich Hoffmann, 1819-1891, tysk læge og botaniker. Han virkede som svampeforsker, plantegeograf og eksperimenterende systematiker; han udgav bl.a. værkerne Schilderung der deutschen Pflanzenfamilien vom botanisch-descriptiven und physiologisch-chemischen Standpunkte (1846) og Icones analyticae fungorum (1861-65). Hoffmann var en af de første botanikere, der beskæftigede sig med bakterier. Han blev især kendt for sine afhandlinger om plantegeografi, klimatologi og plantefænologi.