Heinrich Grätz, 31.10.1817-1891, tysk-jødisk historiker, grundlægger af jødisk historiografi. Grätz blev født i Poznań, hvor han fik en traditionel jødisk opdragelse. Hans hovedværk er Geschichte der Juden i 11 bind (1853-76), som blev oversat til adskillige sprog. Grätz' historieskrivning var påvirket af Hegel og Ranke og havde til hensigt at gendrive dels konventionel kristen historiografi, dels den jødiske reformbevægelses holdninger, som hovedsagelig anskuede jødedommen i religiøse begreber og derved benægtede eksistensen af jødisk historie som sådan.