Heinrich Bach

Faktaboks

Heinrich Bach
født:
1905
død:
1984

Heinrich Bach, 1905-1984, dansk sprogforsker, professor i germansk filologi ved Aarhus Universitet 1938-75.

Heinrich Bachs forskningsområde var især det tyske skriftsprogs udvikling og Luthers betydning herfor. Grunden lagde han med disputatsen (1937, 2. bd. 1943), og afslutningen blev standardværket Handbuch der Luthersprache, 1-2 (1974-85). Som medlem af danske og tyske råd og komitéer ydede han tillige en stor indsats inden for forskningsadministrationen.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig